Roug Design, lars roug, bildesigner, autodesigner, autostyler, filosofi, bildesigner uddannelse, dansk design

Blogs

Nedenunder har jeg skrevet nogle blogbeskrivelser. På sigt kan det være at jeg vil oprette så man kan kommentere mine indlæg, men da jeg formentlig er den som jeg nu er, er det ikke en prioteringssag at få muligheden.

Hvis man har spørgsmål til mine indlæg er man velkommen til, at henvende sig til mig i stedet for, at offentlig sige sin mening som på en normal blog.

Menu

 

     
     
   
Oh SoMe og SoMe    

    Juni 2019
     
   

Da jeg kom på nettet tilbage i 1996 var jeg vild med det, og begyndte da, at bygge en webside op som var eksperimenterende og skrev nok for personligt om min familie. Heldigvis blev det hurtigt stoppet af min forældre med et argument om, at jeg var velkommen til, at have websider så længe jeg ikke skrev om min familie. Det var jeg forståelig med og har holdt siden. Måske er det først nu jeg nævner om noget med min familie på nettet sådan ca.

For der er noget med socialemedier. Her er jeg igen blevet mindet om det min forældre dengang nævnte, at jeg ikke skulle blande dem ind i hvad jeg foretog mig på især på Facebook.

Jeg kom på Facebook sidst i 2007, ved en invitation af en ekskæreste og en tidligere date. Det første indtryk jeg fik var det virkede mig ligegyldigt og overfladisk, og undrede mig en del over websiden. Jeg var allerede på Linkedin hvor det var forretningsforbindelser og en pæn seriøs tone.

Jeg valgte da jeg kom på facebook om, at det skulle være et sjovt medie hvor jeg kun skrev sjove ting, altså uskyldige apolitiske ting. Den frygt jeg havde til Facebook om, at det kunne blive et politisk medie har jeg desværre haft ret i.

De første antagelser opdagede jeg da nogle kontakter  var ekstremt politiske. Ting jeg på ingen måder havde forestillet mig folk havde af holdninger plus kunne få dem til at dele til gud og hver mand, og jeg ville helst have været uvidende om deres holdninger.

Dernæst var der nogle jeg havde gået i skole med som inviterede mig til noget meget venstreorienteret demonstration mod den daværende regering. Derfor spurgte jeg vedkommende som havde inviteret mig til denne demonstration om vedkommende overhovedet ikke kunne huske hvordan jeg var, da vi gik i skole sammen, at jeg ikke helt delte vedkommendes holdninger og jeg ikke lige var sådan en demonstrationstype. Vedkommende forstod ikke hvorfor jeg undrede mig over dennes masseinvitation, jeg tror senere vedkommende har fundet ud af, at ikke alle vedkommendes facebookkontakter som deler dennes meninger.

Der er nogle på facebook som deler så politiske ting så lang ude på venstre side, at jeg har enten har slettet dem eller sat deres newsfeed fra dog i de fleste tilfælde sat deres newsfeed fra. Kort sagt de spammede facebook i min optik. Naturligvis har der også været modsat holdninger til anden side, men det har været meget sjældent, eller så har algoritmer sorteret det fra, muligvis kan det også skyldes at jeg er  fra den kreative branche eller på moderne sprog den kreativeklasse, hvor flertallet er på venstre side politisk.

Uanset hvilken branche jeg er i, er det mig ret ligegyldigt hvad folk stemmer på og jeg ønsker ikke, at vide det via deres sociale medier. Kort sagt er facebook især blevet alt for politisk til at jeg  er ved, at opgive at være på facebook. Hvis de jeg er på facebook med opdatere mere politisk ting og sager end politikere jeg følger ja så må det være ret vildt og på et tidspukt har jeg fulgt forskellige politikere både til højre og venstre.

Det næste er, at selvom jeg har over 350 plus minus på min facebook har det kun drejet sig om under 10 personer som konstant opdaterede med politiske holdninger og derved spammede ens newsfeed konstant.

Derfor valgte jeg for få år siden, at sætte især disse personer i en gruppe hvor jeg i alvor, men mest for  sjov kunne svare lidt igen med mine holdninger. Af de få år hvor jeg har svaret lidt igen er der ikke så mange af de her politiske personer på min facebook mere, da de har fået modspild og derved slettet mig.

Pas på hvad man deler på facebook og andre SoMe sider, hvad er det man vil signalere med dem. Hvis man som jeg er designopgavesøgende og selvstændig, så skal jeg ikke vise konstant mine holdninger offentligt. Igen der kan sidde HR folk og screene ens SoMe sider.

Jeg har ydermere fundet ud af, at på facebook kan jeg fokusere på hvem af de jeg har på min facebook der skal have hvad af mine statusopdateringer. Igen hvorfor skal halvdelen jeg har som ikke er danske have min danske opdateringer, eller hvorfor skal alle have opdateringer om sejlerrelaterede ting hvis det kun er en lille del jeg har på min facebook som jeg ved er sejlere eller de her som opdatere med politiske holdninger, hvor man kan give lidt igen på og udfordre dem, men det behøver resten af ens kontakter jo ikke at se at man svare lidt igen på.

Kort sagt SoMe sider er genialt hvis man har fokus eller så kan det gå helt galt hvis alle skal se ens det ene og det andet af ligegyldige holdninger som de fleste sikkert ikke deler med en, men har helt andre holdninger som de ikke deler ud af.

     
   
Ud at flyve og få forretningsmøder og en masse point.    

    Marts 2019
     
   

I slutningen af 2015 kom jeg på den ide, at jeg ville rejse engang pr måned ud i en europæiske by.

Det startede med, at jeg havde streamet en udsendelse om hvordan en lufthavn fungerede. I den udsendelse var der da et  interview med en pointjæger.

Da jeg før har hørt om pointoptjening kendte jeg godt lidt til det, men manglede erfaringen, plus jeg havde mine fordomme herom, at det kun var folk der fløj rigtig meget der kunne optjene en masse point.

Jeg har også været medlem af nogle bonusprogrammer over et par årrækker. Heriblandt rejst en del til Sydafrika da min forældre bor der. De første par årrækker blev det betalt af arbejdsgiver, som først var Danida og senere EU.  Det betød, at det var rejser som skulle betales på de billigste bookingklasser så det var en lang proces i at få point, plus jeg ikke var dengang særlig velvidende om point optjening. Eneste bonus rejse  jeg havde benyttet mig af før 2016 var under mit studie i Coventry hvor jeg havde nok point til en envejs tur over til England, hvor de point var ved at udgå.

De første flyvninger bestille jeg sidst i 2015 og satte mig en plan for mine ture. Dernæst hvis nu, at jeg samtidig kunne få arrangeret møder med firmaer i udlandet. Den første tur startede som en kort tur, til Aarhus for at fejre et familiemedlems fødselsdag. Den officielle tur startede i februar 2016 til Malaga.

Mit forhold til Malaga var det at var ca  30 år siden jeg sidst havde været der hvor jeg besøgte min farmor som boede dernede i den tid. Flyturen var dengang i en Boeing 727’er  med Sterling Airways.

Det første år var jeg i byer jeg generelt aldrig havde været i eller kun været der som barn, jeg nåede indtil min optjeningsperiode var slut i november 2016, at blive guld hos SAS hvor den sidste tur var over til USA og opleve præsidentvalget. Her var turen en uge hvor jeg havde 3 møder. Det var også min USA tur, at jeg oplevede for første gang, at flyve på business på en langtur som var en opgradering.

Min interesse for, at komme ud og se andre lande over få dage, har bla gjort, at jeg har næsten har haft flere forretningsmøder via de ture end herhjemme. Plus jeg har mødt en polsk kvinde, som jeg nu kommer sammen med.

Derudover har jeg over de år jeg har rejst forstået, at udnytte at få point ved køb af alm. vare via SAS, og unytte de point tilbud der nu måtte være.  De år jeg nu har optjent status som guld hos SAS, har jeg nu en point beholdning som gør, at jeg kan flyve på førsteklasse ned til min forældre. Rejser generelt til Sydafrika er ret dyre, så et er dejligt at jeg nu kan endelig have råd til at kunne få et ordentlig sæde og service på så lang en tur som det er.

Mine flyvninger kan ses herinde på min flightdary.com profil.

Klima dit og dat diskussionerne.

Jeg ved naturligvis godt, at der over de senere år er kommet klima det ene og det andet, og at flybranchen i den anledning bliver kritiseret kraftig.

Flybranchen ved godt de bliver kritiseret og blot over de fire år jeg har fløjet har SAS og andre flyselskaber investeret i nyere flytyper fordi flybranchen udvikler sig hurtigt for tiden med nye flytyper.

Udvikling og research tager tid ligesom, at udvikle en ny bil og det meste af transportbranchen er i udvikling. Jeg vil våge den påstand at flybranchen er den branche som pt er den mest udviklende i transportbranchen. Det kan undre mig, at klimabekymrede (med de rigtige meninger), ikke bifalder og roser flybranchen for det flybranchen pt har udviklet fx med Airbusses nye NEO fly og de fly som Boeing på det seneste har udviklet. Dog har Boeing måske været lidt for hurtge med deres 737max fly.

I stedet høre man initiativer på underskriftindsamlinger på ikke, at flyve i en periode. Heraf har jeg haft mine år efter min uddannelse i England hvor jeg ikke har fløjet. Vi ser politikere snakke om, at sætte høje flyskatter på flyrejser, hvilket jeg ikke tror er en effektiv løsning, fordi som jeg skrev tidligere er flybranchen velvidende om, at de skal gøre deres fly mere rene, men udvikling tager tid og pt går den udvikling hurtigere end man egentlig skulle tro, hvis man følger med i udviklingen.

Hvis ingen flyver eller skatterne sættes op på flyvning.
Lad mig tage udgangspunkt i at skatterne sættes op. Så vurdere jeg at alm. folk der skal ud og rejse enten ikke har råd eller begynder på at tage en færge ud et sted. Da shipping og færgebranchen er langt bagude inden for udvikling  af brug af mindre CO2 så vil folk faktisk forurene mere end, at flyve. Dernæst hvis folk ikke har råd til at flyve, så går det ud over flyselskaberne som ikke tjener penge og derved må flyve med tomme sæder. Det er sjældent at et flyselskab aflyser en flytur grundet for få passagerer.

Hvis flyselskaberne ingen penge tjener gør det, at de enten går konkurs eller, at de ikke har råd til, at købe nye fly som er mindre forurenede. Derfor må flyselskaberne flyve rundt i gamle fly og kun forsøge, at vedligeholde flyene med nye indretninger.

Hvis flyselskaberne ikke har råd til, at købe nye fly, vurdere jeg at det videre vil gå ud over flyproducenterne, som ikke får solgt nye fly og må derfor bygge videre på gamle fly  fordi de ved, at de virker. Værre er at da flyproducenterne ikke har råd til udvikling af nye flykoncepter, hvilket igen forårsager at flyproducenterne må til, at spare på personale ved fx at fyre netop de som er med til, at udvikle nye koncepter til fly, som er ingeniører og designere.

De rene fly skal nok komme, ikke at vi flyver på genbrugt økologisk pomfrit friture olie om få måneder eller få år, men udvikling tager tid. Flyproducenterne udvikler hurtigere end det folk egentlig går rundt og tror.

Jeg tør godt skrive, at de CO2 tal som konstant bliver fortalt om der bliver brugt på flyvning er gamle tal og ikke stemmer overens med nyere flys brug af CO2.

     
   
Beskrivelse af cykelprojekct med Litho Nericcio    

    Februar 2019
     
cykeldesign  

Den 13 april 2010 blev jeg ringet op af Hr. Litho Nericcio en venlig engelsktalende mand og sagde, at han havde fået mit navn via nogle ingeniører i Hong Kong. Hvordan skulle Litho have fået fat i mig via nogle ingeniører i Hong Kong, ved jeg ikke da jeg ikke havde kontakt med nogle derude endnu.

Dog undrede jeg mig over, at Litho talte engelsk til mig da han ringede fra et københavnsk telefon nr. Det viste sig at han var en brasiliansk tøjdesigner som i mange år har boet i Sverige sammen med sin daværende svenske kæreste og deres barn. Nu boede de på Trianglen på Østerbro, da Lithos kæreste var startet på arkitektskolen i København.

Det viste sig dog, at det første indtryk af ham ikke helt passede med hvem han i virkeligheden var. Sæt dig godt til rette og læs historien om en mand som har snydt rigtig mange efter Litho kom til Danmark fra Sverige i april 2010. Derfor har jeg i mellemtiden skrevet denne beskrivelse om Litho Nericcio og rettet i den senere da historien om Litho stadig er fortsættende.

Da det er en meget lang beskrivelse og en sag som hele tiden udvikler sig, selv om det snart er ti år siden er det stadig en aktiv udviklende sag. Derfor kan hele beskrivelsen læses her

     
   
Danske bildesignere, en netværkside.    

    Februar 2019
     
   

To år efter jeg blev uddannet som transportdesigner fra Coventry University. Spurgte jeg mig selv hvordan man som dansk bildesigner kunne blive set bedre. Dernæst var jeg medlem af en A-kasse som jeg ikke syntes, at være til særlig meget hjælp. Samtidig med det kunne jeg ikke blive medlem af foreningen Danske Designere. Det kunne jeg ikke da jeg var udenlandsk designuddannet.

Derfor valgte jeg, at forsøge, at oprette et koncept med en netværksside for bildesignere med dansk baggrund. Vi var ikke mange på daværende tidspunkt, men så kunne man da i det mindste finde os via et godt og relevant domænenavn.

Dengang kaldte jeg ideen for en datingside mellem bildesignere og journalister, i dag ville nok mere være en netværksside socialmedie (SoMe) webside for designere med samme baggrund.

Jeg mener, at min beskrivelse af konceptet i min forretningsplan var god til, at overbevise kommende medlemmer af siden og kommende brugere af websiden. Målet var at websiden blev en anerkendt dansk bildesignside. Det skulle dog vise sig at være en hel del sværere end forventet.

Desværre gik det ikke helt som jeg havde håbet og regnet med. Det viste sig, at være en del op af bakke og potentielle medlemmer jeg havde håbet som de første medlemmer var en større udfordring at overbevise.

Mulige sponsorer og mulige journalister, ville gerne se medlemmer først, hvilket jeg var helt forståelig med, og hvor svært kunne det egentlig være, at få medlemmer. Jeg kendte allerede 4 andre danskere fra samme designskole jeg selv havde studeret på, som enten var blevet færdige eller stadig studerede, så jeg formodede, at de ville være en del af starten på projektet.

Det viste sig at være mere end svært, at overbevise de som jeg allerede kendte, at blive medlem. Der var en som blev medlem fra studiet kort efter, de tre andre, var meget modargumenterende. En af argumenterne var bla at vi ikke var så mange, et andet var, at de ville se sponsorere først, en mente at jeg ville misbruge deres tegninger hvilket gjorde, at jeg skrev tydeligt i en kontrakt og på websiden, at jeg ikke ville gøre dette.

Derudover var der en som kontaktede mig jeg ikke kendte, vis forældre jeg havde mødt nogle dage før, som i stedet for, at være positiv og imødekommende i, at være medlem i stedet valgte, at nedgøre konceptet i sin første mail til mig. Det kan undre mig, at vedkommende overhovedet gad, at bruge sin tid på, at kontakte mig og ikke blot ignorede at vedkommendes forældre havde opfodret deres barn til, at besøge websiden.

At der var udfordringer i at få medlemmer, valgte jeg ikke at stoppe projektet af den grund, igen der var nu nogle medlemmer på websiden. De sponsorer jeg havde fået på var ikke pengesponsorer, det var nogle som havde givet en stand på bla Henning og i Ballerup. Plus en ven og hans firma, hvor de havde fået en banner på websiden.

Den kritik og undren til siden forsøgte jeg, at bruge positivt ved, at lave en FAQ, men ej min udmærkede svar til de spørgsmål og kommentarer til projektet, var desværre ikke nok til, at overbevise den kritiske undren.

Det underlige med hele processen, var også at folk der stadig ikke var kommet på en designskole, gerne ville være medlemmer. Til de forsøgte jeg, at forklare for, at websiden skulle have en vis standard ved, at uddannede designere kom på først, og at der derved kom en vis interesse for siden.

I mellemtiden kom SoMe sider med folk som havde erfaring i netværkssider. Det skal dog siges, at der over tid har været mange forsøg både i Danmark og resten i verden på SoMe websider der også måtte droppes igen med tid.

Derfor måtte jeg stoppe konceptet i sidste ende og evt bruge domænenavnet til et andet projekt senere hen.

Gav det dette koncept mig en erfaring,  det gav en erfaring i at kontakte firmaer i at forsøge, at netværke og give dem et tilbud. En erfaring jeg i dag bruger til, at brande mig selv.

Er jeg ked af at projektet ikke blev til noget, både og. Jeg er ærgerlig af, at de som jeg håbede på, at blive medlemmer ikke ville og havde så meget undren til konceptet.

Jeg har før forsøgt mig med netværkssider, jeg oprettede tilbage i 1997 en webside hvor jeg forsøgte at opstarte en slags datingside. Det var før datingsider blev mainstream og man kunne tjene penge på konceptet. Det sjove ved denne webside var, at jeg oprettede en kedelig kvindeprofil på websiden og de eneste som meldte sig på siden dengang var håbefulde mænd, som forsøgte at kontakte denne eneste kvindelige kedelige falske profil. Jeg havde via den webside aldrig oprettet en database med loginkoder og alt kommunikation og tilmelding gik manuelt via min mail.   Over årene er der kommet mange websider som er i samme kategori, hvor nogle tjener godt på miljøet og andre lukker ned igen og sådan er det også med andre netværkssider nogle klare sig godt andre ikke.

Kort sagt netværksider handler om de gode forbindelser og hvis man ikke har dem er der ingen optjening eller mening i at have siderne og den erfaring må man så tage med sig.

     
   
Droppet jobagenterne.    

     
    Oktober 2015
     
   

Da jeg blev færdiguddannet, skulle jeg ligesom andre melde mig ind i en a-kasse og følge jobnets regler om, at mindst søge to irrelevante jobs pr uge for, at bevise at man var til rådighed for arbejdsmarkedet. En ideologi jeg slet ikke kan forstå, at man skal på den måde. Dels fordi de firmaer som får henvendelser fra akademiske uddannede ikke vil ansætte akademikere til jobs som kan besiddes af ikke uddannede, og dels fordi de ved, at de får disse ansøgninger fordi man skal sende ud til de jobs.

Det fungere ikke godt, at skulle søge mindst to irrelevante jobs pr uge, for hvorfor skal man bruge sin tid på, at søge noget irrelevant når man i stedet kunne have brugt sin tid til, at søge de relevante jobs og give sig den tid på, at finde de relevante sider som har de relevante jobs. Især når arbejdsgiverne ved, at reglen om, at skulle søge et irrelevant job blot optager deres tid på, at skulle frasortere flere irrelevante jobsøgere.

Derudover frasortere de måske en masse som faktisk gerne ville det job fordi de tror det er en som er tvunget til, at søge et irrelevant job.  Metoden fungere bare ikke for, arbejdsgivere lever ikke af samme filosofi som denne regel, de lever af en filosofi om, at hvis de har et job som alle kan tage, er de mest interesseret i at ansætte en som, ingen uddannelse har for så kan de oplære vedkommende.

Arbejdsgiveren vil ikke ansætte højtuddannede som ikke kan finde et job inden for deres branche fordi, arbejdsgivere frygter at ansøgeren vil hurtigt finde et andet job hurtigt efter ansættelse eller, at ansøgeren ikke har den større interesse og passion i jobbet.

Heraf har jeg fået det råd via jobkurser, at melde mig ind på jobagenter og derved få mulige jobs sendt på mail. En Jobagent er sådan set smart, hvis man finder de rigtige der passer.  Det er meget svært, at finde relevante jobagenter, som ikke sender en masse som er overflødigt ligegyldigt og ikke passer til ens jobsøgning.

Jeg har over år været registeret på en masse webjobagenter. Heriblandt brugelige designsider såsom Coroflot.com, og her har jeg nu valgt at framelde mig jobagenten fordi jeg aldrig fik set ordentligt de mails jeg modtog på min yahoomail og når jeg endelig så dem var annoncerne løbet ud.

Derfor har jeg i stedet sat de jobsider jeg benytter mig af op i et system, hvor jeg via min kalender kigger på de sider på bestemte datoer med forskellige søgeord inden for design og deraf får søgt mange flere jobs.

Derudover er der mange sider som man kan søge forskellige jobsætninger. De jobsætninger/søgninger, virker bedre end at jeg får en masse mails jeg aldrig når at læse. Min nye måde, at se jobs på er mere effektiv og brugbar, plus at jeg ikke får så mange overflødige jobagentmails.

     
   
Intensivt kursus i bildesign.    

     
   

April 2011

Sidst i August 2010 var jeg i Køln da jeg havde meldt mig til et spændende bildesignkursus. Kurset var af David Hilton, som bla har arbejdet for Ford og nu er selvstændig designer, men stadig er samarbejdende med Ford.

Kurset var et 5 dages intens kursus hvor de første to dage var hurtige sketchtegnemetoder. De sidste tre dage indeholdt at vi enten skulle bygge en lermodel op med det koncept vi havde tegnet, eller bygge ideen op i 3D.

Selve kurset kostede ca 6.500 kr det lyder af meget, men når man samtidig havde muligheden for at netværke med nogle gæstedesignere fra Ford plus, at man havde muligheden for at lave lermodel eller 3D Alias model på meget kort tid, var det meget lærerigt.

På kurset blev vores porteføljer også gennemgået og vi fik at vide hvad vi kunne gøres bedre

Links vedr. kurset.

     
     
     
   
Kuffert med indbygget vægt.    

     
roug, roug design, lars roug, designer uddannelse, dansk design, kuffert med indbygget vægt, Vi kender det alle overvægt, at skulle betale overvægt, fordi man ikke lige fik vejet kufferten hjemmefra, trolley weight, indbygget vægt i håndtaget, digitalvægt, overvægtsregninger ved check-in, unikt design, kuffert med en indbygget vægt i håndtaget, undgå overvægtsproblemer i kufferten, løfter kufferten i håndtaget, ekstravagant image, trolleyweight, Portefølje, portfolio, Konsulent projekter, konsulentprojekter, freelance opgaver, freelanceopgaver,  Haderslev handelsskole, Unit-Q I/S, Søren Søgaard.  

Hvem designede hvad og hvornår.

Den 1. april 2009 blev jeg gjort opmærksom fra nogle CBS studerende på, at et dansk "firma" havde en kuffert med integreret vægtmåling i håndtaget. Jeg blev kontaktet fordi jeg tidligere har undersøgt muligheden for, at få patent på en ide med en kuffert som kunne oplyse sin indholdsvægt. Så man derved kunne undgå overvægt i lufthavnen ved check in. Derfor undrede det mig, at man i Danmark var i gang med sådan et projekt, når der var verdenspatent på projektet.

Ideen til en kuffert med integreret vægt i håndtaget, fik jeg i marts 2005 da jeg fløj den sidste gang tilbage til England, hvor jeg havde for meget dansk mad og påskeøl med til en kommende dansk påskefrokost.

Jeg valgte først, at fortælle om ideen til min forældre som nævnte, at jeg burde undersøge patentering. Ydermere opfordrede mine lærere fra Coventry University også til at undersøge mulighederne om patentering, og opfordrede mig ikke til, at fortælle min ide til mine medstuderende, men at arbejde med projektet ved siden af min hovedopgave.

Ved patentmødet med de som stod for patentering for skoleprojekter på Coventry, sad jeg med to andre medstuderende, hvor jeg først fremlagde mit projekt for patentrådgiveren, hvori jeg fik, at vide at mit projekt var genialt og, at jeg kunne blive millionær osv. De to andre medstuderende ville bagefter ikke vise deres projekter da de hurtigt kunne se, at deres projekter ikke var så interessante som mit. Patentskolerådgiveren fortalte ved dette møde om verdenspatentering og lokalpatentering, om at patenteringer varede i 20 år osv.

Efter at min to medstuderende valgte at trække sig fra mødet satte jeg mig sammen med rådgiveren og søgte på et patentnetværk, hvor vi søgte på en engelsk sætning som jeg desværre ikke selv havde brugt, da jeg havde lavet min egen research over google og andre patentwebsider. Desværre viste sig at der var nogle ingeniører i Kina som allerede få måneder før havde taget patent på ideen. Det var som at læse min egen opgave det de beskrev. På grund af, at der allerede var et patent på ideen valgte jeg, at vise projektet til min afslutningsudstilling sammen med min hovedopgave som var en VW pickup til det sydafrikanske marked.

Jeg valgte først at opfølge min kuffertide da jeg blev introduceret til et kontorfællesskab i Kolding hvor projektlederen, opfodrede mig til, at opfølge min ide med kufferten, hvor jeg skulle forsøge, at finde en anden slags patent som lå tæt på det koncept jeg havde. Via kontorfællesskabet lærte jeg, at skabe et brugbart netværk og kontakte nogle interesserede kuffertproducenter plus ingeniører som havde forstand på små vægte og dens muligheder.

Jeg har via brugen af kontorfællesskabet i Kolding haft kontakt med patentrådgivere som i sidste ende gav mig det råd, at lade være med, at finde et alternativt patent da det viste sig, at der var ca 42 lignende patenter som blokerede for, at man kunne lave en lignende ide, derfor valgte jeg i starten af 2007, at fremvise mit projekt på min webside. Dette valgte jeg også fordi jeg i mellemtiden viste mine afgangsprojekter til en åbningsreception af House of Innovation som er et iværksætterhus i Kolding. Til denne reception var daværende Erhvervs og Økonomiminister Bendt Bendtsen, som så mine projekter. Ved åbningsreceptionen er også pressen tilstede og jeg blev interviewet af JydskeVestkysten som skrev en detaljeret artikel om min kuffertide.

Siden den dag jeg besluttede mig for, at droppe ideen med en indbygget vægt i kufferten, har jeg vist mit projekt på min webside og hvis man søgte på sætningen: ”kuffert med indbygget vægt” var det min webside en af de eneste som blev vist i googlesøgningen.

Da jeg droppede at opfølge ideen med min kuffert valgte jeg i stedet at kontakte et amerikansk firma i Californien som var var det kuffertfirma som havde produceret og forsøgt at sælge en kuffert med indbygget vægt i håndtaget. Jeg foreslog dengang et samarbejde. Ved første samtale var de også interesseret i at samarbejde. Det har dog vist at firmaet har droppet at producere deres kuffert fordi kunderne ikke ville betale for den, da den blev for dyr.

 

Andres forsøg på at producere en kuffert med indbygget vægt i håndtaget.

I april 2009. Blev jeg gjort opmærksom på at nogle studiner fra Haderslev havde designet en kuffert med indbygget vægt. Det blev jeg gjort opmærksom på, via nogle CBS studerende som var ved, at lave deres bachelorprojekt, hvor i deres ide var at lave en kuffert der kunne en masse fine ting. Derfor ville de spørge mig om en masse ting til research til deres opgave, plus at de gerne ville bruge mig senere i projektet. Da jeg havde undersøgt mulighederne for fire år før.

Jeg valgte at skrive en længere detaljeret mail tilbage til dem, fordi de lagde op til et samarbejde som jeg forstod i mailen. Mit lange svar til dem var en mail hvori jeg gjorde det klart, at der var en masse patenteringer og, at de skulle passe rigtig meget på med hensyn til rettigheder osv. Det har vist sig at skoleeleverne allerede havde fundet en designer til, at designe for dem så de kun ville bruge mig som gratis research.

Det firma de unge CBS studerende henviste til viste sig at være nogle studerende fra Haderslev som havde deltaget i Young Enterprice og havde vundet deres lokale konkurrence og skulle derved til Købenavn sidst i april 2009 og konkurrerer i Young Enterprice nationalkonkurrencen.

Det firma de unge CBS studerende henviste til viste sig at være nogle studerende fra Haderslev som havde deltaget i Young Enterprice og havde vundet deres lokale konkurrence og skulle derved til Købenavn sidst i april 2009 og konkurrerer i Young Enterprice nationalkonkurrencen.

Jeg henvendte mig til Haderslev eleverne og fik at vide at man som deltager af Young Enterprise projekter godt måtte ligge sig op af eksisterende projekter der allerede er patent på. Jeg undrede mig naturligvis over, at eleven påstod at elever måtte mere end ude i erhvervslivet med hensyn til, at tage inspiration. Jeg valgte derfor at kontakte Young enterprice for, at forhøre mig om deres regler og fik at vide, at det ikke er noget YE kontrollere, men at YE beder deltagerne selv, at sørge for, at finde ud af om der er patent på den ide de har.

Jeg fik ydermere at vide at, Young Enterprise har skrevet en hel side ud af de mange sider der er om regler for at deltage i projektet, om patentering og ansvar fra deltagernes egen side.

Det viste sig at de unge studerende havde set min webside mens de designede på deres projekt. Det undre mig, at de ikke derfor har kontaktet mig for, at høre lidt om projektet før de selv gik i gang med projektet.

Det firma de unge CBS studerende henviste til viste sig at være nogle studerende fra Haderslev som havde deltaget i Young Enterprice og havde vundet deres lokale konkurrence og skulle derved til Købenavn sidst i april 2009 og konkurrerer i Young Enterprice nationalkonkurrencen.

Jeg henvendte mig til Haderslev eleverne og fik at vide at man som deltager af Young Enterprise projekter godt måtte ligge sig op af eksisterende projekter der allerede er patent på. Jeg undrede mig naturligvis over, at eleven påstod at elever måtte mere end ude i erhvervslivet med hensyn til, at tage inspiration. Jeg valgte derfor at kontakte Young enterprice for, at forhøre mig om deres regler og fik at vide, at det ikke er noget YE kontrollere, men at YE beder deltagerne selv, at sørge for, at finde ud af om der er patent på den ide de har.

Jeg fik ydermere at vide at, Young Enterprise har skrevet en hel side ud af de mange sider der er om regler for at deltage i projektet, om patentering og ansvar fra deltagernes egen side.

Det viste sig at de unge studerende havde set min webside mens de designede på deres projekt. Det undre mig, at de ikke derfor har kontaktet mig for, at høre lidt om projektet før de selv gik i gang med projektet. 

Via samtalen kunne jeg forstå, at de unge studiner havde under konkurrencen fundet ud af, at der var patenter på ideen, men at de valgte at fortsætte da de mente de ikke kunne nå at stoppe, hvilket var en meget dårlig forklaring.

Et år efter denne kontrovers valgte jeg, at korte beskrivelsen ned til en mere enkel og kort beskrivelse.

I starten af 2010 var der endnu et udenlandsk firma som introducerede en kuffert med indbygget vægt. Det var en dansk netavis som havde en artikel herom, og et link til websiden. Det bliver spændende at se hvordan deres salg er og ønsker dem alt mulig held og lykke.

Tilføjet september 2018, i løbet af tiden er kufferter blevet med nu med USB og app- integration, så det at der kommet noget vægtskalering i kufferten kan man nu se det i ien app på ens telefon. Kort sagt der er sket meget med kufferter over tid siden jeg fik ideen. jeg kan kun være glad og stolt over, at jeg kom op med ideen før det ikke var helt almindeligt. 

Derudover har jeg selv siden købt mig en lille håndmåler til, at veje kufferten før jeg skal afsted.

 

 

   
Mit projekt jeg konceptdesignede i 2005.  
   
Lars Roug - JydskeVestkysten, bildesigneren Lars Roug, roug design bil tegninger, dansk design, bilillustrationer, bil illustrationer, kuffert med indbygget vægt.  
   
Artikel i JydskeVestkysten 14. nov 2006. Interviewet var ikke et planlagt interview, men det var journalisten som gerne ville skrive artiklen om Lene og jeg som hovedpersoner i artiklen.  
   
roug, roug design, lars roug, designer uddannelse, dansk design, kuffert med indbygget vægt, Vi kender det alle overvægt, at skulle betale overvægt, fordi man ikke lige fik vejet kufferten hjemmefra, trolley weight, indbygget vægt i håndtaget, digitalvægt, overvægtsregninger ved check-in, unikt design, kuffert med en indbygget vægt i håndtaget, undgå overvægtsproblemer i kufferten, løfter kufferten i håndtaget, ekstravagant image, trolleyweight, Portefølje, portfolio, Konsulent projekter, konsulentprojekter, freelance opgaver, freelanceopgaver,  Haderslev handelsskole, JydskeVestkysten, house of innovation kolding,  
   

Forhenværende Erhvervs og Økonomiminister Bendt Bendtsen var åbnings taler ved åbningen af House of innovation, her viser jeg mine to afgangs projekter heriblandt mit projekt med min kuffert.

Det skal bemærkes at jeg senere på 2008 var forbi Bendt Bendtsens ministerium for at aflevere en avis, det gjorde jeg fordi jeg havde et brev om spørgsmål ang. at drive selvstændigvirksomhed. Ydermere fik tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen samme dag også en avis da jeg også havde nogle af de samme spørgsmål til ham. Jeg fik svar fra dem begge, og mon ikke de lige kiggede i avisen og derfor er formentlig hele to ministre som har set mit koncept.

 
   
roug, roug design, lars roug, designer uddannelse, dansk design, kuffert med indbygget vægt, Vi kender det alle overvægt, at skulle betale overvægt, fordi man ikke lige fik vejet kufferten hjemmefra, trolley weight, indbygget vægt i håndtaget, digitalvægt, overvægtsregninger ved check-in, unikt design, kuffert med en indbygget vægt i håndtaget, undgå overvægtsproblemer i kufferten, løfter kufferten i håndtaget, ekstravagant image, trolleyweight, Portefølje, portfolio, Konsulent projekter, konsulentprojekter, freelance opgaver, freelanceopgaver,  Haderslev handelsskole, Unit-Q I/S, Søren Søgaard.  
   

Ved at trykke på dette billede kan De læse hvad mit udgangspunkt var for at designe denne opgave. Her beskriver jeg også på engelsk hvordan jeg forsøgte at finde en anden vej til patent og forsøget i at få danske firmaer til at blive interesseret i projektet.

Jeg citere HC Andersen i projektet dels fordi det var inspiration fra hans citat: "At rejse er at leve", plus at det var HC Andersen år i Danmark og derfor syntes jeg det var relevant at bruge HC Andersen som inspiration til projektet.

 
   
Kuffert med indbygget vægt, overvægt i kuffert, young enterprise 2009, roug, roug design, lars roug, designer uddannelse, dansk design, digitalvægt, vejet kufferten, indbygget vægt i håndtaget, unikt design, innovativ kuffert, freelance opgaver, trolleyweight, Haderslev handelsskole, Unit-Q I/S, Søren Søgaard, løfter kufferten i håndtaget  
   
Mit præsentationsbanner som blev vist ved mit final year show 2005. klik på banneret for at se i større størrelse.  
     
     
     
     
     
     

Oversigt
 

Menu guide

Om Roug design • Kompetencer, Kontrakt og priser, profil, jobansøgere, Drømmehold, nyhedsmails, blog.
Portefølje
• Konsulentprojekter - i produktion og koncepter, Praktik hos Volkswagen, Artikler, Egne projekter.
Presse og nyhedsmails • artikler, pressemeddelelser, nyhedsmails
Kontakt • Send en e-mail via en formmail, netværk og profileringssider
Oversigt • En nem oversigt over alle aktiviteterne på websiden.

 

Roug design • Lars Roug • BA (hons) designer • Langebjergvej 558 • DK-3050 Humlebaek • Phone +45 36 96 45 58 • Skype larsroug