Dansk topmenu med links til sektioner som Kunder, Portefølje, Presse, Om Roug design og Oversigt. Øverst er virksomhedens adresse og sociale medieikoner, og menuen linker til ankersektioner længere nede på siden.
     

Båd og Yachtdesign


     
Kundeprojekter | TransportdesignBildesign | Yachtdesign | 3D og animation VRProduktdesign | Arkitektur | Grafiskdesign
     

Båd- og Yachtdesign: Muligheder og koncepter

Skibsfart | Megayachts | Sejlbåde | Sejlsport | Bådindretning

Jeg tilbyder design- og konceptløsninger til bådindustrien, som dækker alt fra store fragtskibe, megayachts og lystyachts til sejlbåde. Mine tjenester inkluderer ergonomiske løsninger til cockpits, stilfuldt båddesign samt grafiske forslag til bådskrog og sejl, specielt til kapsejladsbåde. Jeg kan også udvikle sponsorbemaling og andre visuelle elementer.

 

Mine specialiserede yacht design services omfatter:

  • Integration af emissionsfri maritime løsninger
  • Udvikling af custom mega yacht koncepter
  • Optimering af performance sejlbåde
  • Indretningsplanlægning og ergonomi
  • Avanceret 3D visualisering og virtual reality præsentationer


Design Filosofi

Ved at kombinere præcision fra automobildesign med maritim ekspertise, drager hvert projekt fordel af:

  • Praktisk søfartserfaring
  • Innovative designløsninger
  • Avancerede 3D modelleringsmuligheder
  • Integration af bæredygtigt design
  • Ergonomisk optimering
 

Konsulentprojekter

 

Designkonkurrencer

 

Egne projekter

     
     
Bag hvert billede gemmer der sig en historie. Dette billede er ét af mine projekter og vises tilfældigt. Udforsk porteføljen for at se flere – eller opdater siden for at se et nyt tilfældigt billede!
     
    Tilbage til top
     
     
     

Konsulentprojekter


   
     
   

Shipping | Blue Technology | Ansvar for design og 3D-modellering

Vingesejlskibskoncept • bluetechnology.dk • Aktiv siden december 2010

Udvikling af en ny skibstype, der kombinerer teknologierne vingesejl, flerskrog og letvægtsmaterialer for at muliggøre emissionsfri maritim transport.

Siden 2010 har jeg haft ansvaret for alle illustrationer og bidraget aktivt til designudviklingen. I 2018 opnåede vi støtte fra Den Danske Maritime Fond og gennemførte et "Proof Of Concept" med lovende resultater.

Denne skibstype kan transportere store mængder gods uden brug af fossile brændstoffer og samtidig opretholde en gennemsnitshastighed på 17 knob på tværs af Atlanten. Vores næste skridt omfatter et Joint Industry Project (JIP) over de kommende år, der har som mål at nå TRL6 (Technology Readiness Level 6). Dette vil muliggøre EU’s delvise ejerskab for at fremme teknologien yderligere.

Potentielt kan denne skibstype reducere verdens CO2-udledning med 2-3% inden 2050.

 

Klik på billedet for at se flere illustrationer.

Vingesejlskibskoncept fra Blue Technology til emissionsfri transport  
     
    Tilbage til top
   
     
   

Mega Yachtdesign | Icon yachts | Konceptdesigner

Testprojekt for den hollandske megayachtvirksomhed Icon Yachts • Maj 2011 - 2023.

I dette projekt arbejdede jeg på fritidsbasis som konceptdesigner, hvor jeg blev bedt om at udvikle idéer til formgivning af megayachts baseret på en 50 meter privat yacht.

Projektet havde ingen fast deadline, og mit ansvar var at præsentere flere innovative og stilrene designkoncepter med fokus på både æstetik, funktionalitet og de nyeste teknologier inden for yachtbygning.

Dette testprojekt gav mig mulighed for at udforske kreative grænser og komme med flere designidéer til fremtidens luksusyachts.

3D konceptbilleder af megayacht-design til Icon Yachts, designet af konceptdesigner Lars Roug. Luksusbåd, privat yacht med fokus på stilrent og innovativt skibsdesign.  
     
    Tilbage til top
   
     
   

Yachtdesign | Nordship Yachts ApS | 3D modellering, rådgivende designer

3D modelleringer og konceptrapport • Nordship Yachts • 2007 - 2009

I perioden 2007-2009 havde jeg fornøjelsen af at samarbejde med Nordship Yachts på flere større projekter, som omfattede 3D-modellering, konceptudvikling og designløsninger.

Dette samarbejde spillede en central rolle i at styrke mine færdigheder inden for 3D-visualisering og design, samtidig med at det bidrog til Nordships udvikling og lancering af nye modeller.

Gennem projekter som Nordship 360 DS og 380 DS, samt en konceptrapport om indretningsinnovationer, var jeg med til at skabe visuelle løsninger, der hjalp med at sikre salget af både, før de var bygget.

Resultaterne af vores samarbejde blev blandt andet præsenteret på internationale bådudstillinger, og bådene opnåede stor anerkendelse, herunder nomineringer til priser som European Yacht of the Year.

Tryk på billedet og se flere billeder fra projekterne.

 

Nordship Yachts 3D-modellering og konceptudvikling af Lars Roug. Dansk båddesign med fokus på luksusbåde, deck saloon og sejlsport. Yachtdesign der kombinerer innovation og sejleglæde, præsenteret på internationale bådudstillinger. Dansk designkvalitet og maritim elegance.  
     
 

Animation VR

Før musen over billedet og klik på venstre knap for at interagere.

Mere information om animation VR

     
    Tilbage til top
     
     

Designkonkurrencer


   
     
   

Brand identitet | Rockwool GC32 Designkonkurrence

Januar 2021

I januar 2021 afholdt Rockwool, som sponsorerer dansk sejlsport, en designkonkurrence for at finde det bedste sponsor-design til det danske GC32 racing team.

Konkurrencen fandt sted mellem jul og nytår 2020, og jeg udviklede 14 hovedforslag, der kunne mikses og matches i Photoshop, hvilket resulterede i 100 mulige designs.

Mit fokus var på at skabe et design, der udtrykte dansk identitet ved at tage inspiration fra dansk fankultur og national stolthed.

Rockwool valgte i sidste ende at prioritere deres egen brandidentitet og valgte en vinder fra Asien med fokus på Rockwool som sponsor frem for danskhed.

Du kan downloade den PDF, jeg indsendte (lille format, 4 MB).

Grafisk visuielt designforslag til Rockwool GC32-konkurrence med fokus på danskhed og dansk sejlsportshistorie. Et af forslagene inkluderede billeder på sejlne af danske sejlere for at fremhæve den stolte sejlsportstradition i Danmark.Designene kombinerer dansk identitet, national stolthed og Rockwools brandidentitet, med elementer som røde og hvide mønstre, Dannebrog og abstrakte linjer.Designforslaget er designet af tidligere sejler Lars roug som er fra en sejlerfamilie, heriblandt hans søster.  
     
    Tilbage til top
     
     
     

Egne projekter


   
   

Yachtdsign | Matchrace designkoncept sejlbåd

Dette koncept blev oprindeligt udviklet, mens jeg studerede på Coventry University. Gennem årene har jeg gentagne gange vendt tilbage til designet, med det formål at forbedre og forfine det, mens jeg fastholder den oprindelige vision.

Båden er designet til matchracing og kunne potentielt være en moderne erstatning for de både, der i dag anvendes af Dansk Sejlunion.

Med sin elegante, men funktionelle form er konceptet skabt til at forene hastighed, præcision og innovation inden for sejlsport.

.

3D-modeller af Baad 05 koncept sejlbåd, med forskellige perspektiver og visninger af bådens moderne design, herunder skrog og mast. Designet er en opdateret matchrace-båd med potentiale som erstatning for eksisterende både brugt af Dansk Sejlunion.  
     
    Tilbage til top
   
     
   

Luftfart og Maritimt design | Jetvandflyver til én person – et revolutionerende designkoncept

Denne enkeltmandsjetvandflyver placerer sig i samme kategori som jetski – et kraftfuldt, støjende og adrenalinfyldt fartøj, der både fascinerer og irriterer. Mens nogle sejlere måske vil finde det forstyrrende, handler det for brugeren om følelsen af frihed, fart og muligheden for at imponere dem omkring sig.

Idéen til jetvandflyveren blev født under et fem-dages intensivt designkursus med den anerkendte bildesigner David Hilton i Köln i august 2010. De første dage af kurset fokuserede på hurtige skitser og idéudvikling, mens de sidste tre dage handlede om enten lermodellering eller digital 3D-modellering. Arbejdet under stramme deadlines og med kreativ frihed inspirerede til skabelsen af dette innovative koncept.

Fra en simpel skitse udviklede projektet sig gennem flere faser til et avanceret design, der forener luftfartsæstetik og yacht-inspirerede linjer. Hver iteration tilføjede nye funktioner som forbedret aerodynamik, detaljerede visualiseringer i Keyshot og praktiske elementer som et ror til navigation på vandet.

I april 2014 blev projektet videreudviklet for at skabe en mere gennemarbejdet og detaljeret slutversion. Denne proces gav mulighed for yderligere eksperimentering og forfining af både de tekniske og æstetiske aspekter, hvilket sikrede, at jetvandflyveren blev en balance mellem funktionalitet og elegance.

Klik på billedet for at se flere detaljer og udforske projektet

3D-rendering af seneste jetvandfly-koncept, designet som en enkeltmands luftfarts- og maritime løsning. Renderet i Keyshot og efterbehandlet i Photoshop, viser designets arbejdsglæde og inspiration samt innovativ teknologi og formgivning.  
   

 

    Tilbage til top
     
     
   

Min baggrund i det maritime

Jeg er opvokset i en sejlerfamilie, hvor sejlsport og sejlads har været en naturlig del af min barndom. Min familie har altid haft båd, og jeg har tilbragt utallige somre med at sejle i de danske farvande og i den svenske skærgård, især i vores Luffe 37 - (D010 Beagle). Senere har jeg også sejlet i Middelhavet på større sejlbåde som eksempelvis en Oyster Yacht.

Som barn sejlede jeg optimistjolle på Furesøen og var medlem af Yachtklubben Furesøen. Efter Optimisten overvejede jeg kort at skifte til Europajolle, men blev opfordret til at sejle Yngling. I stedet valgte jeg at forfølge en anden passion og tog svæveflyverundervisning. Der er mange ligheder mellem svæveflyvning og sejlsport, og jeg har senere været involveret i et vingesejlsprojekt, inspireret af flyindustrien.

Selvom jeg kommer fra en konkurrencepræget familie, har min interesse altid været rettet mod bådens design og form snarere end selve sejladsen. Jeg er den første i familien, som tog en duelighedsprøve.

Selvom jeg ikke sejler aktivt i dag, følger jeg stadig med i udviklingen inden for sejlsporten og de store kapsejladser. Jeg er fortsat passioneret omkring at udvikle sejlsporten og ser frem til at bidrage med innovative designløsninger til bådindustrien.

     
     
     
     
     
     

 

Kom i Kontakt

Jeg er klar til at hjælpe med at realisere dit designprojekt. Lad os tale om dine idéer:

       

Roug design / Lars Roug

Langebjergvej 558
3050 Humlebæk

Fastnettelefon: 36 96 45 58
Mobil: (kan oplyses ved samarbejde)
Skype: larsroug

CVR nr: 29874492

Menu

Kunder
Portefølje
Presse
Om Roug design
Oversigt/sitemap

English

SoMe forbindelser

Linkedin
Coroflot
Instagram
Facebook gruppe
Youtube
Mewe
My.flightradar24

       
  Book en gratis samtale om dit projekt.
       
      Tilbage til top